16. apr. 2018

blødt som silke



Du stryger mig ofte på håret, men denne gang formede du mit hår
Du siger, at det er glansfuldt, blødt som silke
Jeg siger, at du lyder som en hårvaskreklame
og jeg vil købe alt det du siger
- det gør jeg allerede -
Du holdt mig blidt og løftede mig om, så min hals var underlagt din kæbe
Du hviskede, at du elskede mig således
Det var første gang du brugte verbet at elske
og første gang min mave lavede knuder af minder for at binde sig til dig

Dine øjne er i flammer
Jeg prøver ikke at komme for tæt på
Din hud er ildpåsættende
silke brænder i et hast 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar