Jeg hader regn.
Men jeg føler mig alligevel i live når det rammer mine læber og øjenvipper
Lugten af jorden efter en regnfuld dag er tilfredsstillende
Mine sanser åbnes og at fornemme alting på en gang må være den sjette
Småting jeg kan se ud af øjenkrogen
Ringene i vandpytten
Åbningen af en brun paraply klokken fem for mig
Cyklisternes overhaling vest for mig
Fodring af ænder øst for mig
Mandens ben der bliver pyntet med mudder
Det kunne være kunst
Det er når dråberne rammer min skærm og får regnbuens farver
Det er når nogen tegner på den våde rude
Det er når vi søger under en fremmedes paraply
Det er når vi deler et fælles had om noget vi ikke kan leve uden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar