15. sep. 2021

Din mund siger ingenting

 


Din mund siger ingenting

leder efter en femte årstid

Ringer til mig midnat

for at spørge om vej

 

Det jeg savner mest vil aldrig ske igen

Elsker dig af hele mit hjerte

men du må ikke elske mit

04:30 genforenes vi

 

Når dit hjerte ligger ømt i min hånd

knuser jeg det

for jeg knuselsker

og

kærligheden tynges ud

derfor du ikke er i stand til at elske

 

Småting minder om dig

steder jeg ikke kan begive mig i

berøringen på mit kindben

blikke der fortæller mere end et timeglas

 

Du har ikke længere patent på kølenavne

som månen er jordens



26. aug. 2021

Jeg vil elske dig tirsdag (ny version)

 


Jeg vil elske dig tirsdag, for

Onsdag er jeg produktiv og ambitiøs

Torsdag arbejder jeg på mig selv

Fredag synger jeg neonlyset frem

Lørdag er jeg frygtløs og bader i eufori

Søndag er jeg monoton for alt godt

Mandag er jeg for rastløs til at registrere andre

Jeg vil elske dig tirsdag



18. aug. 2021

Jeg har altid været dårlig til præpositioner

 




Jeg har altid været dårlig til præpositioner

du ved forholdsord

generelt bare forhold




30. jun. 2021

Sommeren står op klokken 09


 

Sommeren står op klokken 09

svalerne følger trop

 


Under midsommeren på den sydlige halvkugle

står solen lige over stenbukkens vendekreds

Rid med hornene til Atlantis

der forbliver sommeren


 

Ser du lyskilden?

stella nova eller himlen

Du elskede mig nemt som du planlagde dine dagtimer 

Vil du elske mig ligeså højt som månen elsker solen?


22. mar. 2021

 


Jeg føler mig i live 


Når du fortæller at du elsker mig 

men elsker mig forkert


Når jeg er i smerter

udenpå og indvendig


Når livet endelig byder på gode ting

solsikker og glæde


Når du forlader mig

druknende i et syretrip 


Når du siger vi ses og aldrig kommer tilbage