Tronen af Ødeland

Konstitueringen af en anden virkelighed… er ikke fjern fra vores galakse

Dimensionen udspiller sig for mig

Følelsen af ikke at kunne være i mig selv, fordi jeg forsvinder ind i dig

Årsagen må være at vi kolliderer og formes til et

Det hele flyder ud i en farveblanding af 80’erne

Du siger at du savner mig og tager min ejendel jeg skal komme efter

Kan jeg købe din blinde vandrende sjæl?

Min egen er fortabt i Chanel nummer 5

Føler du dig hjemme, må du drage bort med blæsten igen

Duerne græder. Det må være et omen

Sig ikk’ jeg blot er en sæson 

Jeg er hele tronen

Valfartende ind i stormen

som var jeg din akilleshæl

Smider alt over bord

Æbletræer gror under Nilens jord

Hæld syltetøjet ned ad min ryg

Saml det i krukken med saltvand

Rosenstilkene glider ned og ridser væggen

Mit legeme sætter sig fast

Det er kun sjælen der svæver

Det er alle de lande vi kommer igennem

Grænseland

Hjerteland

Jeg er en Ødeland

Sletteland

Måneland

Månedrab

og jeg vil tage dig med mig

bare én gang for blodmånens skyld

Du passerer Nilens bred

Under floden begraves sølvstjerner og hule skatte

To ellevetaller af sort blæk ned ad kinderne

Jeg hader begyndelser med endelser

Skal vi ikke lade det hænge

en konstant eufori

Du forsvandt aldrig væk

I begivenhedshorisonten var du der altid og aldrig

Kig op på det sorte hul der suger alt

lyset rundt er min glorie i klemme

kig ned på realiteten og indvi galaksen

den hellige glorie over mig