I fantasien. I fatamorganaen.

Jeg sidder baglæns med togets retning i stillekupéen

Vi flyver henover landet og pludseligt er der overskyet af tykke makrelskyer

En deprimerende playliste gør sin ting

Det omhandler kærligheden der slap og forduftede

Mine øjenlåg bliver tunge og jeg tænker på sidste gang vi var sammen

Mine fingre venter bare på en SMS fra dig

… jeg ved, at jeg ikke burde hænge mig på dig

For jeg fortjener mere

Men du har sat dig fast med gribekløer

Min tankegang blev almen og jeg troede at jeg kunne ændre på dig

Være den sidste du tænker på⸻

fuldføre en håbløs mission

Højtaleren i toget forstyrrer min bjørnesøvn

Mine fødder retter på sig og bemærker det solide gulv

Jeg ville gerne købe en snackpose med kildevand, frugt og glæde af togkonduktøren

Det medfører dog at jeg skal rejse mig og vandre mod uvant territorie, de larmende vogne

Lad mig sidde i stillezonen og slumre over fantasiscenarier

Der var denne bedrøvet kærlighedssang der altid mindede om dig

Jeg forestillede mig selv stå på en lille scene til open mic med temaet "Love Songs"

I et fyldt rum med åndeløs spænding, fadøl, procenter og øjne på mig

Slingrede jeg min stemme ud fra hjertets dybe nærværende kammer

iført en grå satin kjole og diamanter som var jeg i firserne

Og du ville træde ind, vores blikke mødes og min stemme ville knuse din eksistens

Når jeg hører sangen nu er det ikke samme forestilling

Fokuseringen er ikke nær så stærk, sangen glider hastigt henover høregangen

Vi er allerede nået til Storebæltsbroen

Den beroligende uendelighedsfølelse ved at kigge ud på havet

Vi er alle en del af noget større

Som at kigge ned i en mørk moset sø og finde sit roterende spejlbillede

Der er de dage jeg ikke kan genkende mit eget spejlbillede

hvem er du?

Man har brug for en kontingens af anerkendelse

Som at være velklædt og fange komplimenter eller gøre en ekstra indsats og modtage ros

eller forføre en som elsker alt ved dig

Du er heldig hvis du har oplevet ubetinget kærlighed

Jeg har kun oplevet den i fantasier med ham

Hvor vi går til vandfaldets ende med regnbuen som vejviser

Der er nedbør og solen og skyerne griner foroven

Jeg falder i men drukner ikke i vand

drukner i din tilstedeværelse

… Men det går, for jeg overlevede. I firserne. I fantasien. I fatamorganaen. I forførelsens dagbog.