En
fest foran den magiske scene Magicbox. Ud af øjenkrogen så jeg ham for første
gang på den sidste aften. Jeg tog fat i ham, som førte til en forskrækkelse,
men blev mødt med et stort, oprigtigt smil. Mit tredje digt om ham.
Der
var gang i den på Tinderbox, den eventyrlige festival. Jeg mødte ham første
gang ved loungen, hvor han ville have mig op. Han ville have et billede. Med
mig. Og vores fællesven. Af typen der normalvis ikke tager billeder, så ville
han dokumentere os. Jeg mærkede tydeligt, at jeg beherskede mit smørret smil og
trangen til bare at kigge ham dybt i øjnene. Et festivalsparbillede.
Mørket
havde lagt sig på og kulden sneg sig bagom festivaltravlerne. På vej ud til
pladsen, gik mine venner og jeg på en sti, hvor vi overhørte nogen råbe ”Fisse,
kusse, Schmeigel er en mur” og vi tilsluttede os opråbet. En sætning vi havde
fejret og råbt under hele festivalen. Nu, var det mig, som blev overrasket. Det
var ham, der råbte, ud af de andre tusinde festivalgæster, så var det absolut
ham. Vores andet møde. Han råbte højere da han så mig, tog sin arm om min nakke,
og vi råbte sammen. Som en film, forsvandt al støjen, omgivelserne, og vi
overdøvede alt. Han holdt fast om min hofte, kiggede ned på mig med et par
bløde øjne, der fratog tiden fra mig, røvede mig fra sans og samling.
Vi
var begge berusede. Men jeg er sikker på, hvad der skete. Han fortalte, hvad København
havde gjort ved ham. Han udtalte det med en tone af skuffelse over sig selv og
med en undskyldende undertone. Han sukkede og fortalte, at han havde prøvet
lidt af hvert af det florerende i nattelivet. At han havde det lidt for vildt.
Han skammede sig ikke, men han havde brug for en. På den korte tid vi er i
samtale, skal han altid åbne sig op for mig, og det føltes som bekendelser af synder,
han beder om forladelse til. Letter sit hjerte. Lige netop til mig. Han er et
styk flot mandfolk. Den parkerede mine over hans ansigt skjulte intet. Det var
ham. Stadig prægtig og poleret, men sårbar.
Vi
skulle hver til sit. Jeg trådte ud af hans arme, hvorefter han gav mig et halvt
kram, som gerne ville fuldendes. Distræt sagde jeg: ”Vi ses i Købbe.” Jeg
vendte mig om. Og først sekunder efter gik det op for mig. Efter han var en
længere radius væk, stod med front til vennerne, så udtalte han ordret: ”Hende
gifter jeg mig med en dag”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar