Det hele blev omtåget
røgen du pustede i hovedet på mig
Alt du gør er magisk
med salt af tragedie
forbandet i slanger og spyd
Jeg elsker dig
jo
Jeg tillader mig at bruge de ord
og sagde det højt og selvsikkert
Jeg og dig og elsker
At elske dig er som at hjælpe et skrøbeligt individ
Det giver bagslag, hvor meget jeg vil gøre for dig
mig virkelig mig
Det er godt at have noget at tro på
Fortæl verden hvordan jeg læser alt i stilhed
Mineraler af gift sigter efter skiven
Slæber mig igennem torne og ustabilt terræn
Mærker splinterne grave sig dybe ind i mine årer
Du puster, lægger plaster på og undskylder
du har endnu ikke forstået betydningen af at elske
ej mig
Vi går ned ad en grusvej i intetheden
hver med en krig i sindet
vi vandrer i blinde
vi har brug for hinandens hænder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar