29. apr. 2018

Batterier er ikke inkluderet



“Hvad nu hvis jeg valgte hende”

Hende når du ser en mørkhåret, og får et sus i maven, fordi du troede det var mig
Hende du tænker på, når du skændes med din kæreste eller er i tvivl
Hende som passerer dine tanker, når du går forbi steder I delte
Hende andre kiggede efter, mens hun kiggede på dig
Hende som gav dig alt sin tid og lyttede til dine dybe tanker midt om natten
Hende der ønskede dig held og lykke med småting og spurgte ind til det fjerne
Hende dine forældre ville finde lidt ud over de sædvanlige
Hende som du egentlig godt kunne se dig selv med, men du fiskede i skjul
Hende som din kæreste er utryg ved, fordi du dog nærede hende følelser
Hende som gav udtryk for, at hun ikke søgte noget seriøst, derfor antog du andet
Hende som ikke har følelserne uden på tøjet, men bag lukkede kamre
Hende du sang med, for I var trygge nok til at gøre jer til grin sammen
Hende du så som en kejserørn, som valgte din skulder at hvile på
Hende hvor I havde gensidige følelser, men var bange for at blive såret
Hende hvor du vil påvirkes af at se hende glad med en anden
Hende der objektivt set var en pakke med mærkatet batterier ikke inkluderet, men du fik hende tændt på fortryllende vis
Hende du skrev til i nat, som for din skyld, ingen handling gjorde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar