4. jan. 2018

Noget storslået



Så der lå vi. I din bil, hvor du havde slået sædet ned. Du tog fat om min nakke, trak mig op til et kys, mens din hånd kærtegnede cirkler på min ryg. Og det blev til flere dates og åbenbaringer og samtaler og køreture. Det blev til flere middage og kloge fortællinger og sene nætter. Der, hvor du holder om mig og vi forsvinder i hinandens øjne. Forsvinder ind i hinandens univers og prøver at forstå, hvad der foregår og hvad dette er.


Det er her, hvor vi ikke tænker på, hvad andre siger, for det er her, hvor det er os og ikke dem. Dit fokus er hos mig. Jeg får dig til at slappe af og være dig selv. Du gør mig visere. Vi tilfredsstiller hinanden. I symbiose vi giver og tager. Jeg kaldte os for guitarer. Du grinte.


Din berusning når ud til årerne. Dit åndedræt optages i mine vener og de kaster rundt med alt vi modtager fra dig. Hele min krop vil mærke dig. Mit indre vil optage dig og føre dig til hjertet. Det er den måde du rører mig på, som får gåsehuden til at krible og bede om tilladelse til at kravle hele vejen op. Det er næsten at få en orgasme. Tænk på den høje lyse himmel jeg befinder mig i, fordi du altid kærtegner og rører ved mig. Stop aldrig.


Det er dit blik, jeg overgiver mig til. Dit smil, som besvimer mine knæ. Når du tager fat om mig er jeg i sikkerhed. Jeg længtes efter at sove med dig. Der drømmer jeg bedst. Du får bladene tilbage selvom det er vinter. Du komplimenterer min duft, når du giver mig jakken på. Jeg troede at sådan en romance kun fandtes i mit hoved, men du er mit vidne.


Jeg er ved at skrive dette digt i selskab med en af mine triste sange, og jeg får tårer i øjnene, fordi jeg ved, at os ikke kan gå. Jeg prøver ikke at forstå. Man behøver ikke at forstå alt i denne verden. Man kan ikke forstå alt, der foregår i verdenen. Jeg ved, at du aldrig kommer til at læse dette, for det giver jeg dig ikke lov til.


Det jeg har er dit til at beholde.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar