Der var denne bedrøvet ulykkelige kærlighedssang der altid mindede om dig.
Når jeg hørte introen strømme gennem mit headset, lukkede jeg altid øjnene, og forestillede mig selv stå på en lille scene til aftenens open-mic med temaet "broken hearts". Når jeg var nogle linjer inde i sangen, ville du træde ind, og min stemme ville knuse dit blik. Jeg indlevede sangen, og stod i en hvid kjole med opsat hår og krøller ramt i blødt spotlight. Du skulle mødes med nogle venner, finder dem og sætter dig langsomt ned uden at tage blikket fra mig. Spændingen er i luften og det får kun min optræden til at ramme de andre. Min stemme var smuk og sorgfuld og tvinges afsted af knuste minder. Samme scenarie hver gang.
Når jeg hører sangen nu, er forestillingen ændret. Jeg tænker på en masse andet, så sangen glider hastigt henover høregangen. Du har ikke længere ødelagt min sang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar