Distortion er så mindre kompliceret
og livet går hen og kører i tanker og forvirringer.
Distortion er som en charterferie,
hvor romancen let opstår og bekymringerne er hjemme i DK.
Det er ikke som en fest, hvor det er
et mind game. Det her sker. Bare.
Efter et dusin drinks blev vi sluppet
løs og scenernes højtalere bragede gennem Nørrebro. Jeg elsker gadefester. Jeg
klarer lige semestret, fordi Distortion er et sidespring. Vi dansede til house
og alkoholen dansede i blodet og promillen steg med vores livsglæde. Solen
gemte sig og da jeg fjernede mine briller fik jeg øjenkontakt med dig. Vi
bevarede øjenkontakt og dansede til hinanden med ti mennesker imellem os.
Pludselig stod du der og brændte hans fingre i mine. Der blev stille, selvom
pigerne råbte og jeg vidste at det var om os, men intet betød noget i nuet.
Dine læber var bløde og du smagte af en blanding af bær og øl. Da du kiggede
mig i øjnene gik det i sort, om det var alkoholens klimaks eller din hypnose
vides ikke. Du slæbte mig igennem menneskemængden og for andre virkede vi som
et ungt nyt forelsket par der skulle udforske verden. Vi snakkede med fremmede,
vi skålede med venner, vi dansede i en mosh pit, vi snappede under en
plastiskpalme. Det kunne have været en ferieromance. Vi ramte forskellige gader
og det hele var en leg. Ligesom twisters på gaden, hvor vi blev kludret ind i
hinanden. Vi snakkede om hver vores liv og du var fra Sønderborg, ville flytte
til Kbh og ville savne din lillebror. Jeg fortalte om mine eksaminer og jeg
glædet mig til at være fri i tre måneder. Det hele flød sammen og timerne fløj.
Ingen bekymringer. Ubesvarede opkald. Skumringen omsværmede os. Vi samlede
holdet, men jeg ville allerhelst bare være med dig. Efter en hel dag sammen var
det kun en selvfølge at holde efterfest sammen. Du sagde at det var endnu en
undskyldning for at tilbringe tid med mig. Dine venner fortalte mig, at du
aldrig ville være så spontan med en fremmede. Noget specielt kaldte de mig. Jeg
følte at jeg levede. Du tog min hånd og gav mig en svingom i køkkenet. Kun os
to. Vi to igen videre.
På klubben var vi som et par. Folk
spurgte om vi var et par. Det var neonlys, spotlys og diskolys i vores love
story. En fyr prøvede at skabe splid imellem os. Du skulle selvfølgelig ikke
bekymre dig. Det var kun du og jeg. Jeg følte, at jeg var i et snapchatfilter
med hjerter og lyserøde skyer med ansigter. Nedenunder afspillede de ”7 Days”
med Craig David, og du fortalte at du kunne spille den på guitar. Det blev
sent, vi gik og så solopgangen. Dit blonde hår hvirvlede med
distortionskraldet. Jeg vidste, at det var en kort romance, men jeg har altid
ville udleve en kærlighedsfilm. Det var min love story.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar