Din arm passer perfekt under min nakke
Ikke for stor eller lille
men lige tilpas og behageligt for os begge
Under dit tøj
finder man det tætteste til din sjæl
dekoreret med tatoveringer og ar
Et ar fra dengang du lærte at cykle
To sår på benet da du skulle redde din søster
En tattoo inspireret af Banksy og en af mig
Du siger at jeg skal lægge hovedet på dit bryst
Al lyden lukker sig ude og jeg hører kun din bølge
Du nusser mig i håret og jeg falder hen
Mine ører og øjne vågner til sprødt hiphop
Elsker når du har uglet hår siger du
mens du tegner på mig
Du tagger mig på et instagrambillede
med en caption jeg ville få kvalme over
for tre måneder siden, men det er faktisk sødt
Du sagde til mig at mit højre øje var Merkur
og at prikken ved siden af var solen
målestoksforhold tilføjede du
Solen skinnede gennem ruden
lyste mit hår og de røde ridser jeg gav dig
flere livstegn på dit lærred, flere minder af mig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar