Dopamin

Blomsterne vajer dig mod nord

Bladene hvirvler imod træernes rødder

Dit hår blæser på dit ansigt

Elektriciteten fylder i vores årer

Solen er faldet

Månen har rejst

Der vækkes en ny stemning i byen

vores øjne bliver mørkere men funklende

Jeg sparker til en sten 

Du sparker videre på den

Vi bliver ved lige indtil

du blinder mig så jeg misser

Vi venter for rødt 

Dit hår er blevet langt

men det er tilpas

så tilpas at fnug tilpasser sig i det

Du siger at den røde læbestift klæder mig

Dine komplimenter klæder mig 

Du kysser mig på panden

jeg lukker øjnene

de smukkeste ting ser vi bag øjenlågene

Du smiler med noget mellem tænderne

Det er som et af scenarierne i mit hoved

men jeg kasserer det

dette øjeblik i nuet er meget bedre 

Trafikken og lysene giver liv i byen og os

Alle er frie og morer sig med diverse

Jeg behøver kun dig

du er min daglige dopamin