Mit hjerte opgiver dig,
og jeg helbreder mig selv
At løbe efter dig,
er som at løbe efter skyerne
Mine følelser flyder med strømmen ned ad vandfaldet,
og jeg står bare her og kigger på
Jeg ved ikke hvad jeg føler om det,
det jeg føler er lige gået tabt med alt andet
Det er befriende vil nogle mene,
jeg tager mit ansigt af og kigger på det
Det er fyldt med indvendige sår,
tabte ord og historier
Skyerne er stadig i bevægelse,
jeg ligger her på den hårde overflade
Hvorfor bliver jeg ved med at pine mig selv,
når det er ikke er fortjent
Jeg står med åbne arme mod blæsten,
det kan holde mig oppe
lige indtil der kommer medvind,
og jeg falder forover
Jeg lever den triste poesi der kommer på skrift
Ingen kommentarer:
Send en kommentar