et tomrum

Vi må have siddet tæt 

for der er nu koldt ved min højreside og

 et tomrum 

Nu kan jeg strække mit ben og sprede lårene 

og sidde som jeg altid gør

Det er bekvemt men det er ensomt

Det er ligesom at være det bekvemme æble i toppen,

det er smukt men ingen tager mig og ingen er nær mig

Når jeg så endelig falder, så er der ingen til at gribe mig 

jeg ligger bare og forsvinder med bladenes falden

kom tilbage og varm min side

jeg kan godt samle mig sammen 

og gøre plads til dig 

jeg venter i kulden

og lader digtet græde