For når jeg lytter til symfoniorkestre, så åbner jeg afspilleren i håb om at finde et miniatureorkester
derinde. De ville blive forlegne og irriteret over, at jeg afbrød deres optræden. Det er starten på en genopdaget verden fuld af minimoysere. Det er dog blevet opdaget før i filmene, men
ikke opdaget i den realistiske verden. Jeg åbner mikroovnen for at se om, der er nogle,
der sidder derinde og hårtørrer min mad. Intet svar og ingen bevægelser. Jeg åbner
afspilleren igen og orkestret er pist væk. I et øjeblik glemte jeg helt, at jeg ikke
havde opdaget dem, og at det bare var min fantasi. Ja, den fantasi kan
være fantastisk belysende og trist som Valentins død. I denne alder
er det dejligt at fantasien stadig tager mine tanker på afveje. Jeg
er ikke gammel, men i denne tid har vi alle så travlt på farten,
at vi glemmer at drømme lidt. I stedet tænker vi på alt
det verden siger vi skal tænke på. Jeg håber, at
min fantasi satte en lille dominoeffekt
igang hos jer. Så kan vores
stemmer synge sammen
i sindet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar