Når natten ankommer, kommer du og dine ord som sommerfugle, der
svæver ind og fortryller min mave med tryk og længsel. Når
morgenen griber ind er du væk, og dine ord er som salt
til min sukkermad. Det går op for mig, at du er en
natsværmer og kun indblander dig for at søge,
nej stjæle mit lys, men når solen er fremme
er jeg den sidste stråle du vil bæres af, for
du har set min skygge og den vogter bag
mig. Men når natten klamrer sig
om os, så er du stadig mine
sommerfugle i
maven.
maven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar